Musikkens Hus, - Det spiller i Aalborg

På havnefronten i Aalborg ligger et spektakulært byggeri, Musikkens Hus, som danner rammen om koncerter og kommende musikere på forskellige uddannelsesinstitutioner. Den samlede bygningstekniske entreprise har Caverion stået for, og skrappe krav til akustikken har været omdrejningspunktet for arbejdet med bygningen.

Foto: Ronni Noer Høirup, Caverion & Claus Rene Pedersen   
   

Geschäftsbereiche

  • Wartung & Instandsetzung
  • Projektmanagement
  • Projektabwicklung
  • Planung & Konstruktion

Gewerke

  • Heizung und Sanitär
  • Lüftungs- und Klimatechnik
  • Brandschutz und Sicherheit
  • Kältetechnik
  • Elektrotechnik
  • Automatisierung und MSR

Kundensegmente

  • Immobilieninvestoren und -entwickler
  • Immobiliennutzer

Gebäudetyp

Operaen i København er den eneste bygning i Danmark, som kan sammenlignes med det projekt, det har været at bygge et hus i den klasse og med de krav, som det 22.000 kvadratmeter store byggeri har krævet. Musikkens Hus i Aalborg indeholder en koncertsal med tilhørende publikumsfaciliteter samt tre mindre sale. Desuden er der administration, bibliotek og uddannelsesinstitutioner. Caverion har haft ansvaret for en af i alt fire teknikentrepriser, og har stået for samtlige tekniske bygningsinstallationer.
   
 - Det er et projekt, vi er stolte af, og det er dejligt at have på cv’et. Vi har ikke før prøvet at arbejde på et projekt med så strenge krav, og der har ikke været mange rutineopgaver på projektet. Vi har opfundet løsninger specifikt til Musikkens Hus, fordi vi aldrig før har skullet imødekomme krav som her, forklarer projektchef på opgaven, Bjarne Hede Christensen.

Frikøling det meste af året

Musikkens Hus er nabo til Limfjorden, og det er oplagt at hente køling i fjorden. Fem meter under overfladen er der monteret et indtag, som trækker det kølige vand gennem vekslerne. Om sommeren skal kompressoren i gang, men cirka otte måneder om året er der kun udgifter til strømmen, så ved at hente vandet i fjorden, sparer Musikkens Hus på energien.
  
 - Det er ikke en udbredt metode, men den er benyttet andre steder. Arbejder vi med projekter tæt på rimelige vandmængder, er det en oplagt og energibesparende løsning, siger Bjarne Hede Christensen.

Store krav til akustik

Ikke overraskende er kravene til akustikken meget store i et hus fuld af musik. Installationerne skal være nærmest lydløse og vibrationerne fra installationerne må ikke forplante sig til bygningskonstruktionerne. For at sikre, at lyden bliver i de enkelte rum, er der gipskasser med tre lag gips bag alle elinstallationer i hele bygningen.
   
 - Installationerne må ikke støje, så det har været et krav, at vi kunne levere støjsvage installationer. Og det kunne vi. Der er tilfredshed med akustikken, og det er et meget vigtigt parameter for, om vi har løst vores opgave tilfredsstillende, forklarer Bjarne Hede Christensen.

Støj er forbudt

Tekniske installationer må typisk larme med op til 30 decibel i almindeligt byggeri, men i Musikkens Hus er installationerne underlagt de særlige lydkrav NR 10, som betyder, at der højst må kunne måles 15 decibel i koncertsalene og i nabo rummene. Ventilationsanlæggene står på fjedre eller gummi, så de holdes fra direkte kontakt til bygningen og dermed undgår at sende vibrationer gennem bygningen, som kan genere lyden i koncertsalen. Ligeledes er alle installationerne i teknikrummene ophængt i akustiske bæringer (fjeder eller gummiophæng).

Rette indeklima for kostbare instrumenter

Installationerne skal også sørge for det rette indeklima for det følsomme nodearkiv og kostbare klassiske instrumenter i millionklassen.
Et omfattende klimaanlæg skaber den rette luftfugtighed, og CTS-systemet sikrer det perfekte niveau ved at styre efter CO2 og temperatur. Alle tekniske installationer i Musikkens Hus er samlet i et fælles CTS-anlæg, leveret af Caverion. CTS-anlægget kommunikerer med lysstyring, køleanlæg, mekanisk ventilation og naturlig ventilation, og samler i alt omkring 2000 målepunkter i et fuldt integreret anlæg, som betjenes fra en fælles brugerflade.

22.000 ​m2

2000 målepunkter i CTS-anlægget
   
   

90 m​DKK

Fakta:

Caverions løsninger:

El, ventilation, VVS, CTS, grundvandskøling, befugtningsanlæg og sikring.

Areal:

22.000 m2

Bygherre:

Fonden Musikkens Hus

Arkitekt:

Østrigske Coop Himmelbl(a)u

Entreprisesum:

90 millioner kroner

År:

2010-2014